Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Sygehusets Børneinstitution 2020

Læsevejledning til pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Læringsblomsten

Børne- og Undervisningsministeriet  har udarbejdet læringsblomsten - en visuel måde at vise de forskellige elementer i læreplanen, formet som en blomst. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag (tydeliggjort i de blå blade i blomsten) samt de seks læreplanstemaer (de røde blade i blomsten) og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. 

Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i følgende publikation:

Publikationen samler og formid­ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago­giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Der vil derfor løbende blive henvist til publikatio­nen i vores beskrivelser.
Pædagogisk profil
  • Om den pædagogiske profil

    I fold-ud-menuerne herunder har vi valgt at fremhæve vores pædagogiske principper, Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik samt vores pædagogiske metode Marte Meo, da disse tilsammen udgør vores pædagogiske grundlag og profil.

  • Pædagogiske principper

    I Sygehusets Børneinstitution sigter vi mod stjernene, når vi bedvidst arbejder mod målet:

    At alle børn har det godt og føler sig godt tilpas i hverdagen. Børn har ret til et godt børnemiljø med trivsel, sundhed, udvikling og læring for alle. Vi ser trivsel som fundamentet for gode børnemiljøer og fællesskaber. Vi bestræber os på at danne en tryg og motiverende ramme med værdifulde, udviklende øjeblikke for det enkelte barn. Med udgangspunkt i dette har vi formuleret følgende principper, som skal styre vores kurs mod målet:

    Legen er grundlæggende og har værdi i sig selv

    Legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Vi har fokus på børnenes selvorganiserede leg, og arbejder bevidst med at være observerende, understøttende og deltagende. Vi har også fokus på organiseret leg, hvor den voksne går aktivt foran og viser vej.Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Vi arbejder bevidst med at guide og skabe ligeværdige roller, så børnene herigennem kan få øje på hinanden og hinandens ressourcer. Vi tror på barnets læringskraft. Børn udvikler sig, socialiseres og bearbejder information og indtryk gennem leg. Legen er naturligt motiverende, og legens omdrejningspunkt er de temaer, barnet arbejder med at lære om, samt bearbejde. Vi er optaget af at skabe miljøer, hvor børnene støttes i læring og udfoldelse gennem forskellige former for leg.

    Relation og tilknytning til den voksne er grundlæggende

    For at støtte barnets overgange arbejder vi målrettet med at overføre den trygge tilknytning fra forældrene til personalet. Der tilknyttes en primærpædagog til barnet for at styrke nærheden og grobunden for udvikling af tryg tilknytning til en voksen i institutionen.

    I relationen mellem barn og voksen i institutionen lægger vi vægt på, at kontakten er bærende for kommunikationen. Vi arbejder bevidst med vores pædagogiske metode Marte Meo, hvor vi særligt vægter kontakt før opgave; det vil sige, at den voksne sikrer sig øjenkontakten, inden den forventede opgave skal løses. Vi er nede i børnehøjde og skaber kontakt uanset barnets alder, så barnet føler sig set og mødt. I relationen til barnet er vi optaget af at være autentiske, nærværende og fokuserede på kontakten – at skabe udviklende øjeblikke i relationen mellem barnet og den voksne. For os indebærer et udviklende øjeblik: at den voksne har barnets sind på sinde – at man gennem sin kontakt skaber en følelse hos barnet af ”jeg vil dig”. Relationen og udviklende øjeblikke er grundlæggende for barnets tillid, trivsel og udvikling.

    I afleveringssituationer lægger vi vægt på, at barnet føler sig set og velkommen. Vi tager os tid til at tage godt imod barnet – inviterer til kontakt og skaber rammer for, at barnet kan komme invitationen i møde.

    Relationer og sunde samspilsmønstre i børnegruppen er grundlæggende

    Personalet arbejder målrettet med at styrke relationer i børnegruppen. Målet er, at alle børn sikres værdifulde udviklende øjeblikke med andre børn og derigennem opbygger sunde relationer. For at skabe optimale muligheder for sunde relationer, arbejder vi bevidst med at støtte barnet til at mærke egne følelser, behov og grænser. På samme måde er det vigtigt, at barnet formår at vise egne følelser og grænser samt formår at aflæse andres grænser.

    Vi arbejder bevidst med at skabe en inkluderende kultur, hvor alle børn føler sig værdifulde for fællesskabet.

    Et miljø der bidrager til at styrke børns sundhed

    Barnet er i verden gennem kroppen, og når det støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, lægges fundamentet for fysisk og psykisk trivsel. Vi er bevidste om, at det pædagogiske læringsmiljø skal invitere barnet til at få kropslige erfaringer i et miljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor personalet understøtter det enkelte barn og skaber fleksible og inkluderende læringsmiljøer.

    Vi arbejder målrettet med at skabe en optimal måltidsrutine, hvor der er fokus på udviklende øjeblikke og dialog i mindre grupper. Det er for os vigtigt, at børnene oplever et miljø, der fordrer fordybelse, sansning, ro, nærvær, dialog og dét at vente på tur. Vi har udarbejdet en kostpolitik med fokus på sundhed og efter nulsukker princip. Der indkøbes så vidt muligt økologiske og/eller danske råvarer. Der anvendes ikke sprøjtemidler på grunden.

    Der fokuseres på en sund rytme mellem søvn, hvile og aktivitet, og der er udarbejdet en søvnpolitik.

    En optimal balance mellem hvile, aktivitet og ernæring er grundlæggende for god trivsel og overskud til leg og læring. 

    Vi har et alsidigt fokus på udvikling af forskellige kompetencer hos barnet

    Vi arbejder bevidst med et alsidigt fokus, som skal rumme aktiviteter, der sikrer den styrkede læreplans 6 temaer: alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab. 

    Vi lægger vægt på udvikling af mange forskellige potentialer og et miljø, der kan rumme børn med forskellige kompetencer og styrker.

    Den pædagogiske praksis skal åbne verden for det enkelte barn

    Vi hører barnets stemme. Vi har fokus på det enkelte barns behov, muligheder og ønsker. Det pædagogiske blik ind i børnegrupperne skal være fyldt med glæde, ressourcesyn og en konstant søgen efter det store potentiale, som et hvert barn har mulighed for at udfolde. Vi udfordrer børnene i deres zone for nærmeste udvikling, så de får små og store succeser.

    Forældrene inddrages som aktive samarbejdspartnere

    Forældresamarbejdet er et fælles ansvar. Det er vigtigt, der er sammenhæng mellem hjem og institution. Personalet og forældre tager ansvar for at bidrage til en gensidig dialog mellem hjem og institution. Man lytter til hinandens virkelighed og viden om barnet, barnets hverdag, udvikling og trivsel, så barnet oplever en sammenhængende hverdag.

    Forældre er børns primære omsorgspersoner. Institutionen supplerer denne omsorg. Både forskning og erfaring tyder på, at børn udvikler sig mest optimalt, når samarbejdet mellem forældre og institution er konkret, tydeligt og bygger på gensidighed.

    Ledelsen og bestyrelsen i Sygehusets Børneinstitution ønsker, at forældre og institution indgår et tæt samarbejde om at støtte det enkelte barns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Samarbejdet bygger på følgende værdier: troværdighed, tydelighed, gensidighed og respekt.

    Budgetrammen skal sikre høj faglig kvalitet ud fra de givne vilkår

    2/3 af det personale, der arbejder pædagogisk, er uddannede pædagoger. Vi har fokus på at frigøre så meget tid som muligt af det pædagogiske personales arbejdstid til pædagogisk arbejde. Ledelsen arbejder målrettet med at styrke et fælles pædagogisk grundsyn, implementering af principperne og den styrkede pædagogiske læreplans grundlag.

    Ved årsskiftet prioriterer institutionens leder og bestyrelsens formand årets budget med sigte på at principperne følges.

    Den brugeroplevede kvalitet skal evalueres løbende

    Vi arbejder bevidst med at skabe en kultur, hvor forældre føler sig trygge ved at sætte ord på brugeroplevelsen. Vores mål er at sikre, at alle oplevelser bliver hørt og behandlet for at kunne skabe handling, udvikling og dermed kvalitet. Ligeledes er barnets stemme og perspektiv afgørende for at sikre handling, udvikling og kvalitet. For at opnå, at alle oplevelser sikres, forholder vi os løbende til evalueringsmetoderne. 

    Barnets hente- og bringe tidspunkter besluttes, som udgangspunkt, af forældrene

    Personalet bidrager kun til at sætte rammer for hente- og bringetidspunkter, når det enkelte barns hverdag påvirkes af en negativ rytme eller når konkrete, planlagte aktiviteter kræver en fast rammesætning.

  • Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik

    Udover vores egne principper, arbejder vi ud fra Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, som er en fælles værdiramme, der skal afspejles i alle aspekter af arbejdet med og omkring børn og unge. Politikken indeholder 6 principper, som vi vurderer er inkluderet i vores egne principper:

    • Alle forældre har en rolle og et ansvar
    • Alle børn og unge har potentiale
    • Alle børn og unge har behov for samhørighed og venskab
    • Alle børn og unge fortjener hjælp, nærvær og oprigtig interesse
    • Alle børn og unges mening er værdifuld
    • Alle børn og unge skal tilbydes motiverende læringsmiljøer
  • Marte Meo

    I vores institution tager vi udgangspunkt i bogen: ”Marte Meo i praksis – bedre samspil ved egen kraft” af Pernille Roug.

    Vi arbejder ud fra et udviklingsstøttende samspil, med udgangspunkt i Marte Meo metodens elemeter: 

    - At se – Følge – Vente - Positiv bekræftelse - Sætte ord på sig selv - Sætte ord på barnet – Turtagning - Positiv ledelse.

    Metoden tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer, udvikling og færdigheder. Med Marte Meo har vi fokus på styrker og relationer i samspillet, både i barn-barn-relationen og barn-voksen-relationen. Vi er af den overbevisning, at netop dette skaber grobund for udvikling, nysgerrighed og mod til at turde. Vi arbejder med kontakt før opgaven dvs. vi altid har fokus på at skabe en tillidsfuld kontakt til barnet, inden vi giver en besked eller fortæller en opgave. Vi arbejder udviklingsstøttende og i børnehøjde. Vi giver barnet mulighed for at kunne spejle sig og opleve mestring og glæde i samspillet.

Pædagogisk grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

    Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

    De centrale elementer er:

    • Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.

    • Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    • Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    • Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    • Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

    • Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

    • Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    • Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.

    • Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

     

    Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

    Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14.

  • Børnesyn - Dannelse og børneperspektiv - Leg - Læring - Børnefællesskaber

    Børnesyn

    For os er den vigtigste kerneværdi, at alle børn har det godt og føler sig godt tilpas i hverdagen. Børn har ret til et godt børnemiljø med trivsel, sundhed, udvikling og læring for alle. Vi ser trivsel som fundamentet for gode børnemiljøer og fællesskaber. Vi bestræber os på at danne en tryg og motiverende ramme med værdifulde, udviklende øjeblikke for det enkelte barn.

    Dannelse og børneperspektiv

    På baggrund af vores KIDS-måling 2019, har vi valgt at sætte særligt fokus på dannelse og børneperspektiv i 2020-2022. Derfor har vi iværksat følgende udviklingsmål: At alle børn føler sig set, hørt og taget alvorligt, som led i starten på en dannelsesproces og en demokratisk forståelse.

    Leg

    Legen er grundlæggende og har værdi i sig selv. Legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Børn udvikler sig, socialiseres og bearbejder information og indtryk gennem leg. Legen er naturligt motiverende, og legens omdrejningspunkt er de temaer, barnet arbejder med at lære om samt bearbejde. Vi er optaget af at skabe miljøer, hvor børnene støttes i læring og udfoldelse gennem forskellige former for leg.

    Læring

    Læring skal forstås bredt og opstår gennem leg, relationer, rutiner, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Vi er bevidste om, at læring sker gennem hele dagen. Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer der fremmer børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor der er tid og plads til at ”bøvle” i trygge rammer og relationer. For os er det vigtigt, at læringsmiljøet fremmer nysgerrighed, den eksperimentende kompetence og lyst til at lære og opleve mere.

    Børnefællesskaber

    Vi arbejder målrettet med at styrke relationer i børnegruppen. Målet er, at alle børn sikres værdifulde udviklende øjeblikke med andre børn og derigennem opbygger sunde relationer. For at skabe optimale muligheder for sunde relationer, arbejder vi bevidst med at støtte barnet til at mærke egne følelser, behov og grænser. På samme måde er det vigtigt, at barnet formår at vise egne følelser og grænser samt formår at aflæse andres grænser.

    Vi arbejder bevidst med at skabe en inkluderende kultur, hvor alle børn føler sig værdifulde for fællesskabet.

    Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

    Børnesyn, leg, læring og børnefællesskaber

    Vi er optaget af at høre barnets stemme og følge barnets spor. Vi har fokus på at være omstillingsparate og forholder os nysgerrigt til det børnene er optaget af. Ud fra det justerer vi vores pædagogiske rolle i forhold til at være observerende, understøttende og deltagende i legen. Vi bestræber os på at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv. Vores pædagogiske tilgang er fyldt med glæde, ressourcesyn og en konstant søgen efter, at alle børn oplever værdifulde udviklende øjeblikke. Vi har barnets sind på sinde, når vi gennem vores nærværende og tillidsskabende kontakt, skaber en følelse hos barnet af ”jeg vil dig”. At vi gennem vores positive forventninger møder det enkelte barn med plads, tid og ro til at kunne være, lære og udvikle sig. Relationen og den trygge tilknytning til os voksne er grundlæggende for barnets tillid, trivsel og udvikling. For at sikre det ønskede udbytte for børnene, forudsætter det, at vi har en løbende faglig selvkritisk og reflekterende tilgang til vores pædagogiske praksis.

    Vi har fokus på børnenes selvorganiserede leg, og arbejder bevidst med at være observerende, understøttende og deltagende. Vi har også fokus på organiseret leg, hvor den voksne går aktivt foran og viser vej.Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt. Vi arbejder bevidst med at guide og skabe ligeværdige roller, så børnene herigennem kan få øje på hinanden og hinandens ressourcer.Vi værner om børnenes leg og har fokus på at skabe legemiljøer, der motiverer og fordrer lege-ro og plads til at lege uforstyrret. Vi er optaget af, hvor vidt der altid skal ryddes op i nuet, eller om det kan vente?

    Eksempel fra praksis

    ”Ved morgenbordet i efterårsferien sidder vi og snakker om ferie. En dreng ærgrer sig over ikke at have ferie, men får hurtigt en ide om at lege ferie i fællesrummet. Den voksne griber idéen og i løbet af kort tid, er alle børn med i legen og byder ind med idéer. Fællesrummet forvandler sig til en svømmehal med 3 vipper, bibliotek, strand med håndklæder og en sol, i form af en lampe. En kollega møder ind og bliver af børnene straks inviteret med ind i legen. Formiddagens plan justeres og den sidst ankomne voksne griber nuet og giver sig hen til legen, der fortsatte i tre dage”.

    Dannelse og børneperspektiv – forandrings- og udviklingsproces

    Som en del af vores seneste KIDS-måling (November 2019) har vi udarbejdet nedenstående forandrings- og udviklingsproces, med udviklingspunkter fra tilsynet:

    Indhold

    Fokus/udviklingspunkt fra tilsynet: Barnets stemme/barnets perspektiv.

    Mål

    Hvad vil vi gerne opnå: at alle børn føler sig set, hørt og taget alvorligt, som led i starten på en dannelsesproces og en demokratisk forståelse. 

    Tiltag

    Hvad vil vi gøre for at opnå målet – tidsplan: Institutionens fyrtårne faciliterer ved at holde oplæg på personalemøder i 2021, med fokus på:

    • Systematisk tilgang til barnets stemme/barneperspektivet.
    • Inddragelse af barnets stemme/barneperspektivet i den daglige kommunikation og planlægning.

    Alle stuer arbejder løbende med film/Marte Meo, som evaluerings- og dokumentationsredskab. Det er målet, at vi i disse film, vil se en udvikling i forhold til personalets måde at arbejde med barnets stemme/børneperspektivet på.

    Der evalueres hvert halve år.

    Ansvarlig

    Hvem gør hvad: ledelsen afholder teammøder med fyrtårnene i start 2021 og fyrtårnene facililterer processen.

    Tegn

    Hvad skal vi se efter: børn der, fordi de er blevet set, hørt og forstået, viser større glæde, engagement og deltagelse. Børn der, i sin deltagelse i det pædagogiske læringsmiljø, udtrykker eller viser meninger. Børn der kan veksle mellem at dele sine meninger og forholde sig og lytte til andres.

    Opfølgning

    Hvordan og hvornår vil vi vurdere, om vi har nået målet: På det sidste personalemøde i 2021, vil fyrtårnene skabe rum for fælles vurdering, på baggrund af evalueringerne.

    Ansvarlig

    Hvem gør hvad: stuernes personale er selv ansvarlige for at filme og reflektere over læreprocesser. Leder er ansvarlig for, at dette efterleves. Fyrtårnene er ansvarlige for, at skabe rum for den fælles vurdering.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23.

    Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

    Vi er optaget af at skabe miljøer, der motiverer, inspirerer og understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, gennem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter. Vi har fokus på, at vores indretning er fleksibel og tager højde for den aktuelle børnegruppes behov og interesser. Vi lægger vægt på udvikling af mange forskellige potentialer og et miljø, der kan rumme børn med forskellige kompetencer og styrker. Vi udfordrer børnene i deres zone for nærmeste udvikling, så de får små og store succeser hele dagen.

    Leg

    Vi er bevidste om at være i børnehøjde og skaber kontakt uanset barnets alder, så barnet føler sig set og mødt. I relationen til barnet er vi optaget af at være autentiske, nærværende og fokuserede på kontakten. Vi reflekterer over vores placering i rummet, i forhold til samspil og nærvær. Vi har fokus på at børnene oplever et legemiljø med voksne, der reflekterer over egen rolle, har en legende tilgang og er bevidst om egen mimik og kropssprog.

    Rutiner

    Vi har fokus på, at de daglige rutiner, er læringsrum for børnene. Rutiner kan understøtte børnenes selvstændighed og medvirke til at gøre dem selvhjulpne og handlekraftige. Derfor skaber vi rutiner, der er afstemt med barnets nærmeste udviklingszone. Med rutinerne vil vi gerne appellere til børnenes virkelyst, give dem medinddragelse og succesoplevelser. Det opleves blandt andet når barnet sender brødkurven videre til sidekammeraten, selv hælder mælk op fra den lille kande og lyner sin jakke. Rutinerne er værdifulde, fordi de skaber genkendelighed og gentagelser hver dag. Dermed får børnene mulighed for at øve sig, udvikle sig og lære. Vi arbejder fx målrettet med at skabe en optimal måltidsrutine, hvor der er fokus på udviklende øjeblikke og dialog i mindre grupper. Det er for os vigtigt, at børnene oplever et miljø, der fordrer fordybelse, sansning, ro, nærvær, dialog og dét at vente på tur.

    Pædagogiske aktiviteter

    Ud over børnenes selvorganiserede lege og de daglige rutiner, har vi også fokus på voksenstyrrede aktiviteter, der understøtter barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse gennem de seks læreplanstemaer. Her er det vores intention at åbne verden, motivere og inspirere børnene til ny viden og læring.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25,

    Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

    Det er vigtigt, der er sammenhæng mellem hjem og institution. Forældresamarbejdet er et fælles ansvar, hvor vi i samarbejde bidrager til en gensidig dialog. Vi lytter til hinandens virkelighed og viden om barnet, barnets hverdag, udvikling og trivsel. På den måde oplever barnet en sammenhængende hverdag.

    Forældre er børns primære omsorgspersoner. Institutionen supplerer denne omsorg. Både forskning og erfaring tyder på, at børn udvikler sig mest optimalt, når samarbejdet mellem forældre og institution er konkret, tydeligt og bygger på gensidighed.

    Samarbejdet bygger på følgende værdier: troværdighed, tydelighed, gensidighed og respekt.

  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26.

    Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

    Børn i udsatte positioner kan være børn med en svag socio­økonomisk baggrund, børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet mv. Derudover er vi bevidste om, at børn også kan være i udsatte positioner ved fx flytning, mistet kæledyr, i afleveringssituationer, ved skift i dagligdagen o.lign. Her kan det enkelte ressourcestærke barn ligeledes opleves at være i en udsat position i specifikke kontekster i løbet af dagen.

    I lighed med andre børn, lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

    Med udgangspunkt i vores principper og det pædagogiske grundlag, arbejder vi ud fra en inkluderende kultur, hvor alle børn føler sig værdifulde for fællesskabet. Vi har fokus på at se det enkelte barn, dets perspektiv og særlige behov den pågældende dag.

    Eksempler fra praksis

    • Når et barn har ekstra behov for at sidde i sofaen, med sin sut og bamse
    • Når et barn har brug for ekstra kram og at være tæt på en voksen
    • Når et barn inddrages i en daglig rutine og får én til én kontakt med en voksen
    • Når et barn puttes tidligere end forventet
    • Når et barn har behov for plads, tid og ro, med en voksen tæt på. Den voksne har barnets sind på sinde og hjælper med at sætte ord på barnets følelser
    • Når vi iværksætter tiltag som fx LæseLeg, Marte Meo forløb eller pædagogisk inklusionsvejleder-forløb
    • Når vi iværksætter tiltag i samarbejde med psykolog, tale-høre-pædagog, motorikkonsulent, sundhedsplejerske, socialrådgiver o.lign.

    Ovenstående tiltag, sker gennem vores daglige refleksionsrum med tæt faglig og pædagogisk sparring.

  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27.

    Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? 

    Det sidste år inden skolestart, samler vi børnene i en førskolegruppe, der hos os hedder ”Uglestuen”. På Uglestue følger man, ud over det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer, Slagelse kommunes ”Kanon”, som indeholder anvisende retningslinjer i forbindelse med brobygning til skole.

    Formålet med Kanonen er fortsat at skabe trygge overgange for børnene gennem genkendelige aktiviteter og metoder på tværs af dagtilbud og skoler. Kanonen understøtter børnenes sproglige, kropslige, digitale og alsidige personlige kompetencer. Kanonen er bygget op omkring 3 forløb med en række obligatoriske aktiviteter, som alle dagtilbud og børnehaveklasser skal arbejde med. Dette er for at sikre at alle børn vil genkende aktiviteterne uanset hvor de skal gå i skole.    

    Kanonen er bygget op omkring tre forløb:

    • Krible krable
    • Min fantastiske krop
    • Villads fra Valby

    Uglestuen afslutter året med en Kanon-fest hvor børnene får lov til at vise forældrene hvad de har lært i årets løb.

Øvrige krav til indholdet i læreplanen
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29.

    Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

    Vi arbejder bevidst med at inddrage lokalsamfundet og vores nærmiljø i, for børnene, meningsfulde sammenhænge. Det er vigtigt dette samarbejde er til glæde og gavn for begge parter. Vi har inden for det sidste år arbejdet med:

    • Musikforløb mellem vuggestuen og plejehjemmet
    • Idrætsaktiviteter mellem den lokale badmintonforening og vores førskolegruppe
    • Inddragelse af forældre med særlig kompetence. Fx har en far haft sin traktor med, som børnene fik lov til at sidde i
    • Ture til den nærliggende skov
    • Samarbejde med naturskolen
    • Gåtur på opdagelse i nærmiljøet
    • Kunst i det røde tårn
    • Kunstudstilling på Sygehuset
    • Privat dagplejer der benytter vores legeplads
  • Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hvad siger loven?

    "Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30.

    Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

    Vi er optaget af at skabe miljøer, såvel ude som inde, der motiverer, inspirerer og understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, gennem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter. Vi har fokus på, at vores indretning er fleksibel og tager højde for den aktuelle børnegruppes behov og interesser. Vi lægger vægt på udvikling af mange forskellige potentialer og et miljø, der kan rumme børn med forskellige kompetencer og styrker. Vi udfordrer børnene i deres zone for nærmeste udvikling, så de får små og store succeser hele dagen. Vi bruger løbende vores eget evalueringsskema samt KIDS-materialet til at sikre refleksion og udvikling i forhold til det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø. 

    Det fysiske miljø

    Ud fra et børneperspektiv, indretter vi lokalerne så de er indbydende og skaber lyst til leg. Her er det vigtigt der er fokus på at skabe rum i rummet, at legetøjet er sorteret, tilgængeligt og størstedelen i børnehøjde. Det er et bevidst valg, at ikke alt vores legetøj er i børnehøjde. Til gengæld arbejder vi med, at det legetøj eller materialer der står uden for rækkevidde, er visualiseret med billeder på kurve mm. 

    Vi ser det har stor betydning for børnenes motivation til, samt udvikling af leg, når vi skaber rammer, der sikrer leg i mindre grupper, lege-ro og legestemning. Vi er bevidste om at høre barnets stemme og se de tegn børnene giver os, i forhold til at skabe rammerne for det bedst mulige fysiske børnemiljø.

    Eksempel fra praksis

    ”Kl. er 7.30 og pædagogen går sammen med børnene ind og åbner stuen. 3 børn går ind og leger i puderummet. Pædagogen har fokus på at skabe små miljøer, der inspirerer til leg. Der skabes et lille hjørne med legoklodser og dyrekassen, for måske kunne dette åbne verden for Thor og Hans, der netop havde en god leg i går, med klodserne? Måske kan dyrene, give nyt liv til legen? Ved bordet sættes der perler og snor frem. Det har ikke været fremme længe, for netop at kunne give det nyt liv på et senere tidspunkt. Mens pædagogen er i gang, kommer de 3 børn ud fra puderummet. De spørger om de må få magneter og riddere med ind i puderummet, selvom reglen siger, at der ikke må være legetøj i puderummet? Pædagogen reflekterer og møder børnene ud fra deres perspektiv. Kompromiset bliver at den store madras sættes op af ribberne og pludselig er puderummet omdannet til et ”legerum”. Børnene får magneter og riddere derind og legen og fantasien kan begynde. ” 

    Det æstetiske miljø

    Vi bestræber os hele tiden på at finde en balance i forhold til det æstetiske miljø. En balance der fordrer et miljø der, på den ene side inspirerer og er visuelt indbydende at være i, og på den anden side ikke giver for store sanse- og synsindtryk, der har modsat effekt.

    Udviklingsmål for det kommende år

    Ud fra den seneste KIDS-måling har vi fået øget fokus på, hvordan børnenes kreative produkter behandles med størst mulig respekt. Dette åbner op for refleksioner i forhold til, hvornår børnenes kreative produkter hænges op og hvordan?  Vi har tidligere haft tendens til at hænge disse op med abe-snot. Dette har ofte resulteret i, at det glider ned af væggen og gamle rester af abe-snot bliver hængende. I løbet af det næste år vil vi arbejde med, hvordan vi i større grad kan udvise respekt for børnenes kreative produkter. Kan vi hænge dem op på en anden måde, så det æstetiske udtryk også viser vores respekt for produktet? 

    Det psykiske miljø

    Vi justerer vores pædagogiske rolle i forhold til at være observerende, understøttende og deltagende i legen. Vi skaber balance mellem at følge barnets spor og skabe rammer hvor den voksne åbner verden for barnet, gennem planlagte pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt at pointere, at der også i de planlagte pædagogiske aktiviteter, i stor grad vægtes dét at høre barnets stemme og følge barnets spor. Vi bestræber os på at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv. Vores pædagogiske tilgang er fyldt med glæde, ressourcesyn og en konstant søgen efter, at alle børn oplever værdifulde udviklende øjeblikke. Vi har barnets sind på sinde, når vi gennem vores nærværende og tillidsskabende kontakt, skaber en følelse hos barnet af ”jeg vil dig”.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Hvad siger loven?

    "Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Hvad siger loven?

    "Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Vi voksne er bevidste om vores betydning, for udvikling af barnets alsidige personlige udvikling, og om at handle derefter. Det er vores opgave at differentiere læringsmiljøet, så det er tilpasset den aktuelle børnegruppe og det de er optaget af. Via dokumentation og evaluering justerer vi os selv og miljøet, så det støtter barnets engagement, livsduelighed, gå-på-mod og kompetencer til deltagelse.

    Når det handler om at understøtte det enkelte barns alsidige personlige udvikling i samspillet og relationen, er det for os vigtigt at have fokus på vores pædagogiske metode Marte Meo, barneperspektivet og læringsrummet. Vi arbejder med at gå foran, gå ved siden af og gå bagved. Når barnet starter i institutionen, er det vigtigt, at de får en primær tilknytningsperson (primærpædagog). Gennem nærvær og omsorg skaber vi den vigtige og nødvendige relation og dermed tryghed hos barnet fra starten, da dette er grobund for at den alsidige personlige udvikling udvikles. Børn udvikler sig, når de føler sig mødt af en voksen. De skal støttes og have hjælp til at deltage i fællesskabet. De praktiske opgaver og rutiner, er for barnet vigtige læringspotentialer.

    Børn har forskellige behov, og det er derfor vigtigt, vi ser det individuelle barns styrker og udfordringer. Børn har forskellige strategier. Nogle børn er af natur udadvendte, mens andre er mere tilbageholdende.Børnenes forskellige styrker/udfordringer vil have betydning for deres deltagelsesmuligheder.Børnenes engagement vil afhænge af deres optagethed af, hvad der er på spil i samværet og fællesskabet med de andre børn og den voksne.

    Legen er rangeret lige under dannelse i det pædagogiske grundlag. I 3-6 års alderen er det tæt forbundne størrelser. Legen er barnets dominerende virksomhed, og her udvikles barnets dannelse i samværet med andre børn. Pædagogen har her sin vigtigste opgave. Opmærksomhed på legen, støtte, guide og tilrettelægge legen i dialog med barnet/børnene.

    Børn fra 0-3 år udvikler sig med kroppen og sanserne forrest. Vi har bevidst en aldersspredning fra 0-3 år i alle tre vuggestuegrupper. Børnene lærer ved at kigge på de andre børn omkring sig. Derfor kan vi udfordre børnene i fællesskaberne, hvor de lærer nyt og udvikler sig, når de kigger på de andre børn. Det er deres nysgerrighed, der gør dem interesseret i at deltage.

    Eksempel fra hverdagen i vuggestuen

    ”Vi har på gulvet påklistret nogle fødder i forskellige farver. Nogle børn opdager dem og begynder at gå ovenpå dem i samme retning som de er påklistret. Dette vagte efterfølgende nogle andre børns nysgerrighed og de begyndte, at gøre det samme som de forrige. De helt små kravlede hen og kiggede på dem, følte på dem med hænderne og begyndte at kravle efter de andre.”

    Eksempel fra hverdagen i børnehaven

    I dette eksempel differentierer pædagogen læringsmiljøet og følger børnenes initiativ:

    ”Om eftermiddagen er 10 børn og 2 voksne samlet om mellemmåltid i fællesrummet. Flere børn vil gerne i kontakt med Mathias, som er ny attraktiv voksen. ”Se mig Mathias” ”Mathias – se mig” lyder det i munden på hinanden. Jeg klapper i hænderne, som tegn til børnene om, at jeg gerne vil igennem med et budskab. Alle børn klapper som respons og tier stille. Jeg anerkender børnene for at reagere konstruktivt på min kollektive besked, og inddrager deres perspektiv. Jeg siger til dem: ”hvor er I gode til at klappe og være stille, selvom I gerne vil snakke med Mathias”. Jeg foreslår at vi synger en sang for Mathias, så alle der har lyst, kan blive set og hørt af Mathias. En dreng foreslår at vi synger ”Godmorgen sorte kat”, en sang med fagter, som mange af børnene er glade for. Flere børn vil gerne synge, mens andre ikke vil. Kompromiset bliver, at de som vil synge, optræder for Mathias, ved at stå op og synge for bordenden, mens Mathias og de øvrige børn er tilhørere/tilskuere.

    Her er det vigtigt at tilføje, at alle bliver hørt og set på hver deres niveau. Nogle har lyst til at optræde og synge, andre vil lytte og klappe. Her skal vi som voksne være opmærksomme og anerkende tilskuerne på lige fod med de børn der har lyst til at optræde – tilskuerrollen er ligeså vigtig. Og måske har en af tilskuerne mod på at optræde næste gang”.

  • 2 - Social udvikling

    Hvad siger loven?

    "Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Social udvikling fremmes ved at være fælles om noget. At høre til og opleve plads til forskellighed. Relationer og venskaber er afgørende for den sociale udvikling. Legen har stor betydning for den sociale udvikling og barnets sociale kompetencer. I arbejdet med den sociale kompetence er det for os vigtigt at have fokus på det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone, både i opstart, hverdagen og i naturlige skift. Empati opbygges igennem socialt samvær, ligeværd, forståelse og indlevelse.

    Vuggestue - børnehave

    Basal tryghed ved opstart i såvel vuggestuen som børnehaven, er afgørende for en god og velfungerende barn/voksenrelation samt en tillidsfuld relation til barnets forældre. Det er vigtigt, de voksne skaber et miljø, hvor barnet har værdi for fællesskabet. Derfor har vi fx fokus på, hvem der mangler. Dette spørgsmål bringes ind i dagligdagen, når vi synger om, hvem der er kommet, men også hvem vi mangler. Ligeledes i samtalen ved morgenbordet, hvor billeder af børnene illustrerer, hvem der er kommet og hvem vi mangler og savner. Vi sætter ord på, i forbindelse med sygdom og fravær. Derved italesætter vi de enkelte børn og følelserne omkring, at savne og mangle hinanden. At mangle en del af det større fællesskab.

    Vi har i høj grad fokus på det at vente på tur, både i leg, rutiner og strukturerede aktiviteter. Her oplever vi, hvordan dét at vente på tur, bidrager til at børnene, på tværs af alder, udvikler forståelse og empati for hinanden.

    Når vi sætter ord på og benævner egne og andres følelser oplever vi, hvordan børnene udvikler empati og forståelse for hinanden og efterfølgende kommer til os og gør opmærksom på, at en ven har slået sig.
    Børn spejler sig og lærer af hinanden, fx når barnet ser en ven slå sig/være ked af det, blive trøstet af en voksen og efterfølgende blive glad igen. Det er en afgørende del af det lille barns dannelse, at mærke sine egne og derved andres følelser.

    Forældresamarbejde er ligeledes af høj værdi, når vi taler om børns sociale udvikling. Forældrene skal involvere sig, være aktive medspillere i børnenes fællesskaber og derved, sammen med personalet, bygge bro imellem barnets to primære sociale arenaer. I legen er det vigtigt, vi har fokus på det enkelte barns initiativer og udviklingsmuligheder i samspillet. I det hele taget er vuggestuedagen præget af at være et socialt læringsmiljø dagen igennem – fra aflevering til afhentning, gennem rutiner, leg, socialt samvær med både børn og voksne og i de pædagogiske rutiner.

    Vi har fokus på overgange i institutionen. I forbindelse med vuggestuens børn starter i børnehave, har de gennem det sidste halve år, været en del af en brobygningsgruppe. I denne gruppe har børnene én gang ugentligt besøgt børnehaven og derved begyndt at lære de nye omgivelser at kende.

    Det samme gør sig gældende, når børnene skal videre i førskolegruppe, hvor de ca. et halvt år forinden samles i en ”spiregruppe”. Her lærer børnene hinanden at kende på tværs, udvikler nye sociale relationer og forberedes på det næste skift. Endelig har vi i førskolegruppen fokus på relationen og overgangen til skole med besøg på skolerne og derved opbygning af nye fællesskaber inden skolestart.

    Vi har øje for børn i udsatte positioner og på at give børnene redskaber til at indgå i fællesskabet.

    Vi er i dagligdagen meget bevidste om at sætte ord på børnenes handlinger og følelser, lytte, trøste, aflæse andres følelser og mærke egne grænser, for derved at kunne forstå og forholde sig til hinanden og udvikle empati. Vi er i denne forbindelse opmærksomme på at være tydelige og nærværende voksne, med et tydeligt kropssprog og med en klar bevidsthed om vores rolle som værende foran, ved siden af eller bagved i legen og de sociale relationer. Som eksempel benytter vi i børnehaven forskellige venskabsbøger, der omhandler sociale relationer, empati og følelser og hvor følelserne italesættes igennem forskellige bamser, der derved fanger børnenes opmærksomhed.

    Det er naturligt, at der i dagligdagen opstår konflikter i børnegruppen. Vi ser dette som en naturlig og lærerig del af børns sociale udvikling og vi er her bevidste om, at være nærværende og lyttende i konflikten imellem børnene. Vi støtter og guider børnene i hver deres opfattelse af situationen, for dermed at gøre børnene bevidste om egne handlemuligheder.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Hvad siger loven?

    "Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

     

    I vores daglige arbejde med kommunikation og sprog, er vi bevidste om at barnets sprog udvikles og tilegnes i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Sproget har afgørende betydning for barnets trivsel, sociale liv og læring. Derfor er det vigtigt, vi skaber et læringsmiljø gennem hele dagen, hvor de voksne er rollemodeller, guider og indbyder til kommunikation.

    Gennem vores pædagogiske metode Marte Meo, arbejder vi med den voksnes rolle i forhold til at skabe den altafgørende kontakt og relation. Relationen og den trygge tilknytning til os voksne er grundlæggende for barnets tillid, trivsel og udvikling.

    Marte Meo elementerne er for os grundlæggende, i vores arbejde med at være sproglige rollemodeler og guide børnene. Vi venter, lytter, fortæller, stiller spørgsmål og leger med sproget. Vi er indlevende, nysgerrige, nærværende, skaber rum for øjenkontakt og har frem for alt fokus på vores positive fremtoning. Det betyder at vores pædagogiske tilgang er fyldt med glæde, ressourcesyn og en konstant søgen efter, at alle børn oplever værdifulde udviklende øjeblikke.

    Vi er bevidste om at barnet lærer sprog i alle dagligdagens rutiner og i den selvorganiserede leg. Vores rolle er at være bevidste om vores tilgang. Hvornår går vi foran, ved siden af og bagved? Her er Marte Meo metoden med til at sætte spot på vores tilgang. Marte Meo forløbene hjælper os med at belyse netop dét element barnet har allermest brug for, at vi arbejder med. 

    Vuggestuen

    I vuggestuen møder vi hver dag barnet med et imødekommende smilende godmorgen, efterfulgt af barnets navn: ”Godmorgen Sofie, det er dejligt at se dig”. Vi er i vores hverdag bevidste om at sætte ord på barnets og egne handlinger: ”Ella, du leger lige med dukkerne i køkkenet, det ser hyggeligt ud”. Her er vores mål at Ella får en følelse af at være blevet set og at hun er vigtig for fællesskabet. Ella får samtidig sat ord på sine handlinger, hvilket styrker sprogforståelsen og sprogtilegnelsen.

    Vi følger og benævner det barnet viser interesse for: ”Jeg kan se du kigger på bilbanen, vil du gerne lege med den”? Her sættes der ord på initiativet barnet viser og indbydes til kommunikation.

    I vuggestuen afholder vi samlinger hver formiddag. Her skaber vi opmærksomhed omkring det enkelte barn og vi giver alle mulighed for at blive set og ytre sig enten verbalt eller nonverbalt, med voksenstøtte.

    Vi sætter ord på det lille barns nonverbale initiativer, når barnet enten med fagter eller på anden vis, viser hvad barnet fx gerne vil synge, eller hvad det er optaget af at undersøge. Med vores morgensang skaber vi fokus på de børn, der er kommet og vi benævner til sidst det/de børn som er fraværende. Når vi synger ”Godmorgen alle sammen” siger vi barnets navn og har tydelig øjenkontakt med den enkelte, med et smil og i en positiv stemning. Vi oplever, at børnene bliver mere bevidste omkring deres venner og vi oplever, at de spejler sig i vores tilgang til den enkelte. Vi er smilende, i øjenhøjde ved kontakt, positive i vores tilgang og har en positiv relation til den enkelte. 

    Det er vigtigt det fysiske miljø indbyder og inspirerer til sprog. Vi reflekterer over balancen i indtryk, i forhold til at børnene inspireres og ikke får fór mange indtryk – da dette kan have modsat effekt. Vi følger barnets spor og udvikler det.

    Eksempel fra hverdagen

    ”På stuen havde vi en bog om en bus. Et barn var meget optaget af denne bog og ville læse den igen og igen. Pædagogen arrangerede at stuen tog på tur, ud at køre med bus. Barnets engagement for bussen blev set, fulgt og fik nyt liv. Efterfølgende tegnede pædagogen et billede af bussen og satte billeder ind af alle børn, og hængte den op på stuen. Billedet indbyder stadig til mere dialog”. 

    Børnehaven

    I børnehavetiden udvikles den sociale kompetence og legen i høj grad. Der skabes venskaber og fællesskaber. Sproget er afgørende for denne proces og udvikling. De voksne guider og støtter, gennem Marte Meo, i forhold til børnenes indbyrdes kontakt og dialog. Derfor er det altafgørende, at vi er tilstede og nærværende i børnenes selvorganiserede leg. At der er opmærksomhed på barnets tanker, behov og ideer. At der gennem Marte Meo, sættes ord på barnet og dets følelser.

    I børnehaven arbejder vi med LæseLeg. Her opdeles børnene i små grupper, for at tilgodese den enkeltes sproglige udvikling og børn i sproglige udsatte positioner, gennem dialogisk læsning. Vi skaber rum for, at det enkelte barn kan udvikle sig i relation til de andre børn og den voksne gennem et fælles tredje.

    Eksempel fra praksis

    ”Efter frokost er børnene delt op, nogle sover og de andre har dialogisk læsning. Vi arbejder med LæseLeg. Her er børnene delt i små grupper (max 5 børn i hver gruppe). Her læser vi den samme bog i 14 dage og laver kreative ting, der omhandler bogen. Eks læste vi ” sneugleungen Ulla ”. Her malede børnene Ulla på karton, klippede bogstaver ud, tegnede de andre dyr fra bogen og vi spillede et vendespil om Ulla. Udover udvikling af den sproglige kompetence og glæden ved læsning, er der her også fokus på relation og inklusion”.

    I børnehaven har vi samlinger. Lige som i vuggestuen har vi fokus på at alle børn føler sig set og hørt i samlingen. Det er vigtigt samlingen indbyder til at alle børn, på lige fod, kan føle sig som en vigtig del af fællesskabet. At alle har lige vilkår for at deltage og føle sejr. Derfor er samlingerne ofte forbundet med bevægelse, musik og sang. Bevægelsen, musikken og sangen er for os vigtige grundsten, når det handler om at skabe et ligeværdigt, inspirerende og sjovt sprogmiljø, som barnet har lyst til at deltage i.

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Hvad siger loven?

    "Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

     

    ”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grund­laget for fysisk og psykisk trivsel.” (citat fra den Styrkede Pædagogiske Læreplan)

    Når vi i dagligdagen arbejder med krop, sanser og bevægelse, bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Dette er med til at udvikle børnenes evne til at forstå og respektere både sig selv og andre. Børns kropslige kompetencer spiller en rolle for, hvordan børnene oplever sig selv og for deres identitetsdannelse. Børns motoriske udvikling har en væsentlig betydning for deres alsidige udvikling og livskvalitet.

    Det pædagogiske arbejde med krop, sanser og bevægelse, har også positive virkninger, i forhold til børnenes sociale kompetencer. Det er vigtigt vi, i arbejdet med krop, sanser og bevægelse, har fokus på, at alle børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

    I vores arbejde er vi bevidste om, hvornår vi går foran, ved siden af og bagved. Vi er bevidste om vores eget kropssprog og indlevelse. Børnene kigger på os voksne og spejler sig i os. Det skaber tryghed for børnene og mod til at turde kaste sig ud i nye kropslige udfordringer. Det er vigtigt, at vi er i børnehøjde, tør gå foran og være nysgerrige og legende, undersøgende og eksperimenterende.

    Eksempel fra hverdagen

    ”En lille gruppe børn og to voksne, har sammen trukket sig ind i stuens lille puderum. Den ene voksne har hentet opvaskebaljer og lagt forskellige naturmaterialer i. Formålet med aktiviteten er at skabe sansemotoriske oplevelser hos børnene. Den ene voksne ligger på gulvet og smiler imødekommende, mens hun roligt guider børnene til at turde mærke med fødderne, i baljerne. Den voksne mærker selv løbende på materialerne, sætter ord på hvordan det føles og herved går foran og viser, at det er trygt. Den anden voksne har placeret sig i hjørnet på gulvet, sammen med to børn. Her skaber den voksne rum for tryghed og plads til at se tingene lidt an, på afstand”.

    Ovenstående eksempel beskriver vores fokus på den voksnes rolle, placering, refleksioner, rammer og læringsmiljø. Vores fokus er, gennem en nærværende og tillidsskabende kontakt, at skabe tryghed og mod til at turde kaste sig ud i at sanse.

    I vuggestuen arbejder vi bl.a. med de helt basale bevægelser: grundmotorikken og grund-legene. Grundmotorikken og grund-legene er altafgørende for, at et barn lærer at lege. Alt afhængig af barnets alder og udviklingsniveau, stimulerer og understøtter vi barnet i at ligge på maven og løfte hovedet, trille, møve sig frem, sidde selv, kravle, stå, gå, rejse sig op, kravle op og ned ad ting m.m. Når barnet mestrer disse færdigheder selv, vil barnet begynde at bruge disse motoriske færdigheder i lege med andre børn. Det er igennem de legende gentagelser og forfinelsen, at barnet opnår en god stabil motorik. I børnehaven arbejder vi med at videreudvikle og stimulere barnets sanser. Samt understøtte grund-legene og de motoriske færdigheder.

    Eksempel fra praksis

    ”En pige på 4½ år har kommenteret flere gange til pædagogen, at hun har set flere af sine venner klatre øverst op på klatrestativet og det ville hun også gerne, men hun tør ikke. Der var flere dage hvor hun gik grædende hjem, fordi hun ikke turde klatre derop. Hun kalder på en voksen en dag, fordi hun gerne vil op i klatrestativet. Den voksne siger til hende ”prøv at klatre op på det første trin, så står jeg lige bagved dig”. Hun klatrer op på det første trin, og siger efterfølgende, ”jeg tør ikke”. Den voksne snakker med hende om at hun i dag turde lidt mere end sidste gang. Dagen efter henter hun den voksne, hun vil gerne prøve igen. Hun når denne gang op på tredje trin. Dette gentager sig flere gange. Hendes far henter hende en dag og han prøver også at hjælpe hende. Efter mange forsøg lykkes det hende en dag at komme helt op ovenpå klatrestativet. Hun skal i en tid efter hjælpes til at komme ned igen. Efterfølgende ser vi en pige der udfordrer sig selv, ved at prøve mange forskellige træer på legepladsen. Hun kommer stadigvæk indimellem og spørger mig om vi voksne vil se hvad hun nu kan. Vi kan se hun smiler og vi har flere gange givet en ”hive-five””.

    Vi har fokus på at understøtte barnets lyst til bevægelse og oplevelse af, at fysiske aktiviteter er meningsfulde. Vi præsenterer børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og giver særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser. Vi voksne er fysisk aktive og tager del i fysiske aktiviteter og lege. Vi udviser glæde, nærvær og engagement ved fysisk aktivitet. De fysiske aktiviteter er en del af både de strukturerede aktiviteter og de daglige rutiner. Vi indretter læringsmiljøet således, at der inspireres til bevægelse under den selvorganiserede leg. Vi har madrasser, puder og tæpper til at tumle på. Inventaret kan bruges til fantasifulde lege og er indrettet på en måde, så det stimulerer barnet til at bruge kroppen.

    Vi sætter ord på de følelser der opstår i barnet, når barnet bl.a. udviser glæde, vrede og frustrationer m.m. Den motoriske udvikling i 0-6 års alderen kræver tid, gentagelser og alsidighed. Vi er derfor bevidste om at skabe foranderlige miljøer. Vi bestræber os på, at være kreative og innovative både i inde– og udemiljøet. Børnene får dermed mulighed for at afprøve sin krop på anden vis og barnet lærer noget nyt.

    I vuggestuen stimulerer vi taktilsansen ved, at vi bl.a. har wellnessdage hvor alle børn, i mindre grupper, tilbydes massage og fodbad. I både vuggestuen og børnehaven bager vi jævnligt boller, leger med forskelligt slags konsistens, såsom tapetklister, kartoffelmel, modellervoks, jord, sand, vand m.m. Vi laver sansekasser med forskellige slags materialer. Vi stimulerer labyrintsansen ved, at vi har gynger og hængekøjer både inde og ude. Vi triller og løber op og ned ad bakkerne på legepladsen. Vi tumler dagligt med børnene. Vi leger med pilatesbolde. Vi har aktiviteter med rim og sanglege, der appellerer og stimulerer barnet til bevægelse af labyrintsansen. Børnene efterligner gerne fagter og bevægelser i lystige stemninger og til rytme og musik. Vi hopper, danser, drejer rundt m.m.

    Muskel–led-sansen stimulerer vi ved at bruge skoven og naturen som legeplads. Børnene klatrer i træer, går på line på en træstamme, kravler under væltede træer m.m.. På stuen laver vi bl.a. forhindringsbaner og leger jorden er giftig. Her øver barnet sig i at gå på forskelligt underlag. Vi har puderum, hvor børnene kan tumle, hoppe ned fra ribber m.m. På vores legeplads har vi bakker, som kræver øvelse at bestige.

    Vi arbejder målbevidst med at motivere børnene til at blive selvhjulpne. Dette gøres gennem de daglige rutiner og gentagelser. Børnene bliver guidet og får en hjælpende hånd. Vi guider med vores rolige og imødekommende stemme. Vi illustrer bl.a. hvordan barnet kan tage alt sit vintertøj på i garderoben bl.a. med piktogrammer og billeder i rækkefølge, så barnet bl.a. ikke starter med at tage vanterne på først. Vi organiserer os så der er tid og plads til at ”bøvle”. Dét at ”bøvle” betyder for os, at barnet motiveres til at øve sig i at mestre nye færdigheder. Den voksne har fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone og barnets overskud den pågældende dag.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Hvad siger loven?

    "Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Hos os arbejder vi med natur, udeliv og science i børnehøjde ved at skabe og understøtte læringsrum, der bidrager til børnenes interesse og derved giver dem en langsom begyndende forståelse for natur, teknik, sundhed, matematik, biologi, fysik og kemi. Vi inddrager aktivt naturen med henblik på, at børnene får kendskab til dyr, planter samt de fire elementer; luft, vand, ild og jord. 

    Eksempel fra praksis i børnehaven

    ”Når vi i fællesskab tænder bål, ser vi børn der viser glæde, børn der vil hjælpe til og stiller undrende spørgsmål. Det er her vi sammen kan udforske, afprøve og undersøge, hvad det er ilden kan. Vi tænder op, puster/blæser til det, for at få det til at blusse op. Her lærer vi om luftens betydning for ilden. Vi eksperimenterer med forskellige optændingspinde, hvad sker der hvis de er våde? Hvad kan brænde og hvorfor? Vi mærker, at varmen kommer fra ilden og den kan vi bruge, når vi fryser. Vi kan også bruge varmen til at tilberede vores mad. Alt imens vi snakker om tingene, bliver vi bevidste om ildens betydning, f.eks. for at overleve i ”gamle dage”. Børnene deltager og oplever på hvert deres udviklingsniveau og får viden og erfaringer om, hvordan man omgås varmen og flammerne med respekt.”

    Det fysiske læringsmiljø

    Vi er ude i al slags vejr året rundt. Vi ser naturen og udelivet, som et udviklende læringsrum med plads til fysisk udfoldelse, til fantasi og kreativitet, til ro og fordybelse og til nye oplevelser og erfaringer. Derudover oplever vi, at mere plads til at lege frit, giver færre konflikter. På vores legeplads er der både mulighed for at lege samlet i store grupper, samt mulighed for at lege uforstyrret i mindre grupper og gemme sig i “skoven” - rum i rummet oplevelse.

    Vores legeplads er fuld af bakker og ujævnt terræn, som giver rig mulighed for at udfordre sig selv motorisk og opleve mestring af nye færdigheder. Derudover rummer vores legeplads også en køkken- og urtehave, bålplads, insekthotel, musikinstrumenter og hængekøjer. Vi ser udelivet som et læringsrum med mange nuancer - hvor både glæde, undren, fascination, ro og frygt er tilstede. Det er et læringsrum, hvor hele barnets udvikling bliver stimuleret såvel kropsligt og sansemotorisk, socialt i samspil med andre børn, samt sprogligt og kognitivt. Naturen og udelivet understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

    Vi har fokus på alsidige naturoplevelser og tager udgangspunkt i det vi naturligt møder i dagligdagen: 

    • At se, føle og opleve at årstiderne skifter;
      • Forår ud og opleve naturen spirer, så karse, lytte til fuglekvidder, kigge på fuglereder og dufte til blomster mm. Til påske har vi i vuggestuen en tradition med at trille æg og i den sammenhæng undersøge ægget og se, hvad der sker, når det triller ned af bakken og går i stykker. Vi kan også vælge at inddrage æg til samling - f.eks slå det ud i en skål og kigge, hvad der er indeni.
      • Om Sommeren har vi i begge huse fokus på sanseoplevelser med vand.
      • Om Efteråret se bladene skifter farve og falder af træerne, samle blade i en stor bunke og hoppe i dem.
      • Om Vinteren mærke kulden og evt sne, tage sne/ isterning med indenfor og se, hvad der sker med den i varmen. Til samling inddrager vi sange om de 4 forskellige årstider for at støtte op om børnenes kendskab og indsigt til disse.


    • Ture ud af huset, fx til vores nærliggende skov - på gåben eller ud i det blå med vores ladcykler.

    Barnets perspektiv

    Vi følge barnets spor. Hvad er barnet optaget af og gribe dets udspil.Vi understøtter børnenes nysgerrighed og er aktivt medundersøgende, ved at vi går på opdagelse og udforsker verden sammen.

    Eksempler fra hverdagen

    ”Et barn finder en fjer og pludselig bruger vi resten af skovturen på at lede efter flere fjer og kigge på fugle. Eller et barn finder en fjer på legepladsen, vi leder efter flere, som vi inddrager i en kreativ aktivitet eller historie. Vi har fokus på at have forstørrelsesglas/ fiskenet/ spande mm tilgængeligt, så vi spontant kan gribe og følge børnenes spor. I børnehaven bruger vi herudover også Google til, i fællesskab med børnene at undersøge, opsøge viden og finde svar på børnenes nysgerrige og undrende spørgsmål.

    Den voksnes rolle

    Vi følger børnenes forundring og de spørgsmål, der følger med. Vi er opmærksomme på, hvornår vi går foran, ved siden af eller bagved. Børnene spejler vores kropssprog og aflæser vores indlevelse. Det er derfor vigtigt, vi er bevidste om vores eget forhold til naturen. At vi tør gå foran og være nysgerrige og legende, undersøgende og eksperimenterende. Som en del af vores bevidsthed om at gå foran, er vi som voksne altid klædt på til at være ude i al slags vejr – så vi kan kravle, tumle og hoppe i vandpytter sammen med børnene.

    Vi supplerer med faglige input og evt. en fortælling eller inddrager en sang om det fundne dyr eks. “Mariehønen evigglad” / “ Lille Peter edderkop”. Vi har ligeledes fokus på mødeøjeblikke og samspil nede i børnehøjde f.eks når vi lægger os ned på jorden og sammen kigger på krible krable dyr. Eller ligger sammen og kigger på skyer eller træerne, der bevæger sig i vinden.

    Eksempel fra vuggestuen

    “Det er sidst på eftermiddagen i vuggestuen. En voksen og en lille gruppe børn ligger ude på madrassen i fællesrummet og lytter til musik og leger med rasleæg. Pludselig får en pige øje på noget, der kravler på gulvet. Vi kigger sammen, hov hvad er det, siger den voksne. Flere børn kommer til. Sammen kigger vi undersøgende på det lille dyr. Det vælter om på ryggen. Hov se, siger den voksne og peger, den har ben. Sammen hjælper vi den forsigtigt tilbage på maven igen. Flere børn vil røre den. De griner, uh det kilder, siger en dreng. Den voksne fortæller, det hedder en bænkebider. Vi snakker om, hvor den mon bor.

    Pludselig triller den sig sammen til en kugle. Børnene stopper op, kigger forskrækket og afventende på den voksne, som fortæller at bænkebideren er okay, og at den triller sig sammen til en kugle, hvis den bliver bange. Den voksne spørger en af børnene, om hun vil hente en spand i legekøkkenet inde på stuen. Sammen sætter de bænkebideren ud på legepladsen, så den kan kravle videre udenfor i naturen hvor den hører hjemme” 

    Vi har særligt fokus på den gruppe børn som f.eks ikke kan lide at få beskidte fingre eller som ikke kan lide at gå med bare tæer på græsset. Her har vi fokus på, i en tryg voksen relation, langsomt at gå på opdagelse sammen med barnet og styrke det sansemotoriske. 

    Refleksioner og kommende tiltag 

    Vi vil i den kommende periode sætte fokus på legepladskulturen. Vi vil have øget fokus på den voksnes rolle på legepladsen. Vi vil reflektere over, hvordan vores legepladsansvarlige voksne, frigiver at andre voksne kan fordybe sig i aktiviteter med børnene. Vi vil reflektere over, hvordan vi bedst organiserer os på legepladsen, i forhold til de voksnes roller og eventuelle tovholderfunktioner. Vores mål er også at implementere et udendørs-legetøjsbibliotek, hvor børn og voksne, fra både vuggestuen og børnehaven, kan blive inspireret til leg i uderummet. Vi påtænker endvidere at etablere et nyt bålsted, der i højere grad tilgodeser barnets perspektiv, end det vi har nu. En opgradering af køkkenhaven er også på tegnebordet.

    Vi reflekterer også over hvordan vi i større grad kan skabe fællesskaber på tværs af vuggestue og børnehave, ude på legepladsen. I foråret og sommerhalvåret, vil vi i større grad have fokus på uderummet, heriblandt afholdelse af samling udendørs. 

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Hvad siger loven?

    "Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Vi arbejder bevidst med at skabe en inkluderende kultur, hvor alle børn føler sig værdifulde for fællesskabet. Vi er bevidste om at skabe et miljø, hvor vi er nysgerrige på hinandens kultur, traditioner, normer og værdier og anser det som en berigelse. Her tager vi voksne ansvar for at gå foran, ved siden af og bagved børnene, for at vise denne nysgerrighed og give den værdi. Vi skaber åbenhed omkring forskellighed og har en grundlæggende holdning om at forskellighed skaber værdi, i form af oplevelser, erfaringer og viden.

    Vi er bevidste om, at det også er gennem mødet med andre, man definerer sit eget kulturelle ståsted og derigennem kan genkende egne kulturelle rødder. Kulturen bliver dermed udtryk for forståelsen og tilgangen til verden.   

    Eksempel fra praksis

    ”En sen eftermiddag på legepladsen. En dreng med tyrkisk baggrund, finder en balje og en pind. Drengen begynder at slå en rytme. Pædagogen griber drengens initiativ, viser engagement og spørger drengen om de skal finde tyrkisk musik, de kan afspille i højttaleren? Drengen nikker, viser stor glæde og slår nu endnu mere energisk på sin tromme. Nogle piger, også med tyrkisk baggrund, hører musikken og tilslutter sig festlighederne. En anden pædagog siger ”Er det ikke noget med at damerne danser på en bestemt måde”? Én af pigerne nikker og vil gerne vise det. Det ender med en lang kæde af piger, både med og uden tyrkisk baggrund, der sammen danser, til drenges og musikkens rytmer”.

    Citat

    ”For os handler æstetiske oplevelser og produktioner om at give barnet muligheder for at udforske, eksperimentere og artikulere noget – rum til at forsøge sig frem, udtrykke noget på måder der overskrider det talte og skrevne sprog. Vi har kun delvist ord for vores oplevelse, og det planlagte kan aldrig favne det, som opstår. Æstetiske oplevelser og processer har værdi i sig selv – ligesom leg. Hvad det afstedkommer, opdager vi måske først senere. Meget af det, vi beskriver her, kan rammesættes, men ikke forudsiges. ” (citat fra bogen: ”Vi gør kultur”).

    Vi arbejder fokuseret med at skabe et læringsmiljø, hvor børnene, i et fællesskab, får sanselige oplevelser i mødet med kunstneriske og kulturelle fænomener. Vi er bevidste om at vores miljø og tilgang er dynamisk og at vi skal sikre at kunne følge børnenes spor, fascination og undren, da vi derved skaber engagement, lyst og udvikling. Vi skaber motiverende rammer, der inspirerer til alsidig kreativitet. Derfor er vi blandt andet bevidste om at diverse kreative materialer, i høj grad er synlige, så børnene kan blive inspireret. Vi har også materialer der er gemt væk i skabe. Her er vi bevidste om i høj grad at invitere børn med ud til skabet, når vi skal finde noget bestemt. Her åbnes ofte op for nye idéer fra barnets side.

    Det er tydeligt at se, at når barnet inviteres med, skaber det engagement, lyst og dermed udvikling. Vi er samtidig bevidste om at vi i dagligdagen også går foran og viser vejen, åbner verden for barnet og inspirerer til kreativitet. Vi laver planlagte pædagogiske aktiviteter, der sikrer at alle børn indgår i et miljø med fokus på kreativitet og får erfaringer med forskellige materialer og medier. I disse aktiviteter er det vigtigt der også er plads til at følge barnets spor.

    Det er vigtigt for os at balancen mellem fastlagte aktiviteter og plads til nysgerrighed i forhold til barnets spor, er optimal for barnet. Her er barnets glæde, motivation, nysgerrighed og læring, vores eneste rettesnor at navigere efter.

    I forhold til at skabe et miljø, hvor barnet får lyst til at eksperimentere, øve sig i og afprøve forskellige kunstarter og udtryk, så er vi bevidste om at den voksnes tilgang er afgørende. Det er den voksne der bestemmer hvad barnet præsenteres for. De voksne har ansvar for at skabe et miljø der åbner verden for barnet. Vi er opsøgende og nysgerrige på barnet og dets spor. Vi viser vejen, vi gør kultur, vi danser, spiller teater, læser bøger og er drevet af at motivere børnene.

    I vores institution vægter vi traditioner og kulturelle oplevelser højt. Traditionerne skal give mening for det enkelte barn og fællesskabet. Traditioner såsom fastelavn, årlige teaterfester og andre begivenheder der styrker fællesskabet, bidrager til en følelse af samhørighed, stemning og inspiration til leg, på tværs og i det store fællesskab.  

    Derfor forholder vi os hele tiden reflekterende til vores arrangementer. Indimellem afvikler vi gamle traditioner og hilser nye velkommen – det er nødvendigt. Vi vil i den kommende tid sætte fokus på barnets stemme, også i forhold til hvad deres oplevelse af arrangementerne/traditionerne, er. Vores mål er at have traditioner der skaber glæde og oplevelser; oplevelser der har værdi i sig selv og som børnene efterspørger igen og igen.

    Traditioner og kulturelle oplevelser i vores institution

    • Det årlige juleteater, med skuespillere der kommer udefra.
    • Sankt Hans bål på legepladsen hvor vi lytter til midsommervisen.
    • Børnehavebørn der laver teater for børn, forældre og bedsteforældre
    • Bedsteforældredage hvor vi samles om at plante blomster eller lave juledekorationer.
    • Fastelavn – børn og voksne klæder sig ud og har en festlig dag med tøndeslagning.
    • Julefrokost – hvor børn leger kokke og anretter mad til sine venner.
    • Fødselsdag – børn bringer noget med fra hjemmet og vi får oplevelser på tværs af kultur.
    • Stuens samlinger, hvor børnenes perspektiv i høj grad inddrages. Målet er at alle børn oplever glæde, succes og fællesskabsfølelse.
Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    Hvad siger loven?

    "Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51.

    Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

    Det vil sige: Hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

    Hos os ses evaluering som en vigtig del af kerneopgaven. Målet om at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, fordrer at vi har en processuel tilgang til evaluering. Det fordrer også at vi har en løbende faglig selvkritisk og reflekterende tilgang til vores pædagogiske praksis. At vi i større grad har fokus på processer og relationer, i stedet for læringsresultater og præstationer. Det er vigtigt vi hele tiden har øje for vores praksis, at den er dynamisk og at vi ser mulighederne for at ændre den, når der er behov for det. Denne proces er med til at udvikle og opkvalificere vores praksis.

    For at skabe de bedste betingelser for denne proces, har vi organiseret os således:

    TOPI

    Hvert halve år udfylder vi et fælles arbejdsredskab på tværs af sundhedspleje, dagpleje, dagtilbud, indskoling og SFO/frititdshjem, der hedder TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats). I dette redskab får vi et overblik over alle børns trivsel og udvikling. Vi forholder os efterfølgende til vurderingens resultat.Vi reflekterer med de nærmeste kollegaer over, hvilke justeringer og tiltag der skal iværksættes. Der lægges efterfølgende en plan for det næste halve år.

    EVA-skema

    På baggrund af TOPI-vurderingerne, planlægges der i vores eget evalueringsskema. Hver stue får en planlægningsdag til sammen at reflektere over og planlægge det kommende halve år. Her skal vi blandt andet forholde os til:

    1. Det pædagogiske grundlag
    2. De tre livs- og læringsmiljøer: rutiner, leg og aktiviteter
    3. De 6 læreplanstemaer
    4. Det fysiske, psykiske og æstetiske miljø
    5. Planlægning/organisering
    6. Pædagogiske metoder/teori
    7. Forældreinddragelse
    8. Dokumentation og evaluering

     

    Processen

    Det er vigtigt at det pædagogiske læringsmiljø justeres løbende, så de pædagogiske tiltag passer til børnene og deres behov. Dette sker gennem en refleksiv og processuel tilgang i hverdagen. På stuens udviklingsmøder, der ligger 1 time før de månedlige personalemøder, er der også rum for refleksion, vedligeholdelse og justering af EVA-skemaet.   

    Børneperspektiv

    Vi anvender et indefra perspektiv, hvor vi har fokus på: at kigge med barnet, forstå handling, handlingen knyttes til socialt samspil, beskrive barnets intentioner, barnets spor (mening med handling), beskrive barnets engagement i social kontekst.

    Evalueringsmøde

    Hvert halve år afholder vi et fælles evalueringsmøde på tværs af vuggestue og børnehave. På mødet deler alle stuer deres refleksion og viden inden for udvalgte mål. Stuen fremlægger processen de står i og deler viden omkring, hvad de er optaget af. Stuerne viser også film fra processen. De andre stuer fungerer som reflekterende teams. Udbyttet fra evalueringsmødet tages med videre i processen og den fortsatte planlægning. Vi ser også evalueringsmødet, som en mulighed for at inspirere hinanden, på tværs af stuerne/husene

    Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

    Fælles evaluering

    På personalemøderne vil vi gennem hele perioden skabe refleksionsrum for at sikre dialog og udvikling, indenfor følgende temaer fra læreplanen:

    • At have barnets sind på sinde og udviklende øjeblikke
    • Det æstetiske miljø – fokus på barnets kreative produkter og hvordan de hænges op
    • Fokus på legepladskultur og den voksnes rolle på legepladsen
    • Forandrings- og udviklingsproces omkring barneperspektiv, i forbindelse med KIDS måling 2019

     

    Hvert 2. år sætter vi et personalemøde af til at lave selvevaluering. Her sidder alle stuer og udfylder ”redskab til selv-evaluering”. Der reflekteres over læringsmiljøet ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Der afsættes tid til sidst på mødet, hvor alle stuer deler de refleksioner de har haft, der kalder på justering/ændring af det generelle læringsmiljø. Der vedtages generelle ændringer.

    Den færdige evaluering

    Souschefen sammenfatter den endelige evaluering og justerer læreplanen, ud fra de 2 års arbejde og selvevalueringen. Begge dele bliver efterfølgende tilgængelige på hjemmesiden.

Siden er sidst opdateret 9. november 2020