Kostpolitik

Sunde børn leger bedst

I vores institution skal jeres barn have mulighed for at lære sunde kostvaner, idet der sættes fokus på samvær og tid til at spise. Det vil sige at vores definition af sundhed er bred og indbefatter æstetik, stemning og ernæringsmæssigt indhold. Maden skal indtages i hyggelige omgivelser og på en sådan måde, at lysten til at spise fremmes. Dette arbejder vi med i en bevidst pædagogisk faglig ramme. Derudover er vi forpligtiget til at følge Slagelse Kommunes kostpolitik.

I forældre sørger for, at jeres barns madpakke er i ernæringsmæssig god stand, så barnet trives i løbet af dagen. Vi stiller os til rådighed med vejledning og guidning, hvis barnet af en eller anden grund som f.eks. overvægt, manglende overskud/energi el. lign. ikke trives med den mad, det får med. Så tager vi en snak med jer og vil også gerne deltage i møder eller skabe kontakt med sundhedsplejen.

Vores kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem medarbejdere og bestyrelsen. Kostpolitikken revideres jævnligt.

Alt det praktiske
  • Madpakker

    Jeres barns madpakke, er jeres ansvar

    I skal medbringe madpakker til alle 3-4 måltider, barnet skal indtage i institutionen (morgenmad, formiddagsmad, middagsmad, eftermiddagsmad). Dette skal være opdelt i 4 adskilte madpakker.

    Institutionen sørger for mælk til morgenmaden, både mælken til fx havregrynene og mælken der drikkes til maden. I vuggestuen serveres der også mælk til formiddagsmaden og eftermiddagsmaden. Der serveres også modermælkserstatning ved behov.

    I børnehaven skal jeres barn dagligt medbringe egen drikkedunk med vand.

    Giv jeres barn en sund og nærende madpakke med

    Vi opfordrer til at barnets madpakke er sund og nærende. I kan finde inspiration til en sund og nærende madpakke på: 

  • Fødselsdage

    Fødselsdagen er en festlig tradition, vi værner om. Fødselaren er i centrum og skal have en dejlig dag. Der er mange ritualer forbundet med denne dag, fx gaver, fødselsdagssang, hurra-råb, lege, festlige aktiviteter og lækkerier. Vi voksne arbejder bevidst med at skabe den helt rigtige fødselsdag – vi løfter stemningen og er med til at give festen liv. Børnene får kendskab og erfaring med disse ritualer, hvilket er nødvendigt for en vellykket fest. Når børnene kender ritualerne, ved de også hvordan de kan bidrage til festen og dermed fødselsdagen – dette er også en del af deres dannelsesproces.

    Se en film omkring de pædagogiske refleksioner og tanker omkring fejring af fødselsdag:

     

    Til fødselsdagen må dit barn uddele lækkerier til festen. Vi opfordrer til at mængden begrænses - lidt men godt.  

    Der kan fx uddeles:

    • Frugt/grønt (portionsanrettet)
    • Kage
    • Pizzasnegle eller pølsehorn
    • Is (ispinde)
    • Popcorn (dog ikke i vuggestuen)

    Vi henstiller til, at man holder sig til én af de ovennævnte pinde. Vi frabeder os slik og drikkevarer til fødselsdage. Tag dialogen med medarbejderne, hvis du er i tvivl om noget, eller har særlige ønsker eller hensyn til kosten.

  • Særlige lejligheder

    Med forældredeltagelse/bedsteforældredeltagelse

    Ved særlige lejligheder med forældredeltagelse/bedsteforældredeltagelse (fx sommerfest, bedsteforældredag, julearrangement osv.) kan der i institutionen serveres sukkerholdige lækkerier, fx risengrød med kanel/sukker, kage, boller med smør, godteposer til jul, is og lign. Ved disse lejligheder har I forældre selv ansvar for, hvor meget jeres barn må indtage.

    Uden forældredeltagelse/bedsteforældredeltagelse

    Ved særlige lejligheder uden forældredeltagelse (fx fastelavn, julefrokost, temaarbejde med læring omkring årstidens madvarer osv.) kan der serveres sukkerholdigt indhold. Her sørger personalet for at indtaget af sukker ikke bliver for stort – lidt med godt.   

    • Æblegrød, lavet af æbler fra legepladsen
    • Koldskål på en sommerdag
    • Klatkager, lavet af resterne fra risengrøden
    • Syltede bær og frugt fra vores legeplads
    • Sodavandsis på særlige og varme dage
    • Lækkerier i fastelavnstønden
  • Eftermiddagssupplement om fredagen

    Om fredagen bager vores køkkendame boller, som supplement til eftermiddagsmadpakken i vuggestuen og børnehaven.

Vær særlig opmærksom på
  • Gulerødder

    Bemærk: Gælder kun i vuggestuen

    Vi henstiller til, at gulerødder i madpakken er forkogte. Dette forhold har vi taget, pga. at børnenes mundmotorik ikke er så veludviklet endnu. Hvis de synker et stykke rå gulerod forkert, kan det sætte sig fast i halsrøret.

     

  • Ostehaps

    Vi gør opmærksom på, at man bør begrænse indtaget af ostehaps. Ostehapsen indeholder en stor mængde salt, set i forhold til anbefalingerne for dagligt indtag af salt for børn.

    Ostehapsen indeholder 3,2g salt pr. 100g, hvor en almindelig skæreost indeholder 1,9g salt pr. 100g. Derfor anbefaler vi, at I som forældre skærer "ostehaps" af en almindelig skæreost.

  • Figenstang

    Figenstænger opfattes som sundt tilbehør i madpakken, men faktisk kan den sidestilles med slik. En figenstang indeholder nemlig 4 sukkerknalder. Her anbefaler vi, at klippe en figenstang over i to - på den måde mindsker I sukker-indtaget hos børnene og sparer samtidig penge, idet posen med figenstænger holder dobbelt så lang tid.

  • Rosiner

    Rosiner indeholder svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe. Denne gift er kræftfremkaldende, så derfor bør børn kun spise rosiner i mindre portioner - og ikke hver dag. En lille æske rosiner indeholder det samme som 4 sukkerknalder.