Daglig rytme

Sådan ser dagligdagen ud

Fra 6.30 til 7.30:
I dette tidsrum tilbydes der morgenmad. Der er altid havregryn og cornflakes, mælk, suppleret med anden morgenmad som brød eller en form for grød.

Kl. 7.30:
Åbnes der på alle tre stuer, børn og personale går til deres egne stuer. Dog står dørene oftest åbne, så børnene frit kan bevæge sig i hele vuggestuen.

Kl. ca. 9.00:
Er børnene samlet på egne stuer. Vi får lidt at spise og drikke, synger og snakker om dagen i dag.

Kl. ca. 10.00 - 11.00:
Er der som regel tre personaler på hver stue, derfor er der mulighed for mere målrettede aktiviteter, inde såvel som ude.

Kl. ca. 11.00:
Spiser vi frokost med børnene på stuerne. Vi spiser så vidt muligt samlet, da vi vægter fællesskabet højt. Vi giver tid til, at børnene deltager i det praktiske arbejde som borddækning, hente hagesmækker osv.
Vand eller mælk hældes i små kander, så børnene selv kan skænke. Derudover bestræber vi os på ikke at have for mange regler ved bordet, da det primære for os er, at skabe en hyggelig atmosfære.

Kl. ca. 12.30 – 14.00:
Samles de vågne børn på en stue. Vi leger og hygger, og de børn der har sovet om formiddagen og spiser frokost. Personalet afvikler pause på skift.

Kl. ca. 14.00:
Er vi på stuerne igen. De børn der har sovet, får tid til at vågne, men efterhånden er vi klar til at få et eftermiddagsmåltid. Resten af eftermiddagen er der mulighed for at børnene kan lege ude eller inde.

Kl. 15.45
Samles børnene stille og roligt på den stue, hvor dagens lukkevagten er. 

Kl. 18.00
Lukker vuggestuen (fredag kl. 17.00)

Sådan kan en typisk dag i vuggestuen se ud, men der skal være plads til spontane aktiviteter, samtidig med at børnene i vid udstrækning skal have lov til at følge deres egen rytme.